Speakers Corner

Gå til Speakers Corners Oversigt Verden genererer 2,01 milliarder tons kommunalt fast affald årligt, hvoraf mindst en tredjedel - ekstremt konservativt - ikke håndteres på en miljømæssig sikker måde. Link . På verdensplan bliver det meste affald i øjeblikket dumpet. Omkring en tredjedel deponeres på en eller anden form for losseplads. Næsten ingenting finder ny anvendelse. En stor del ender i verdenshavene og giver ophobning af  unedbrydeligt plast. Kun lønsom anvendelse kan give et økonomisk incitament til indsamling og behandling. En sådan anvendelse øjnes i et forudsigeligt voldsomt behov for biogent kulstof til nye bæredygtige energiformer.  Formlen for methanol er CH 3 OH med en MOL-vægt på 32 g, hvoraf kulstoffet udgør de 12 g - en tredjedel. I bæredygtig methanol - såkaldt "grøn" methanol - skal dette kulstof komme fra biogen eller aerogen kilde, det vil sige fra biomasse (såsom MSW og træpiller) eller direkte fra luften. Det...

Gå til Speakers Corners Oversigt Skoven vokser – når vi bruger papir Skoven vokser – når vi bruger træpiller Verdens skovareal blev af FAO i 2005 opgjort til 4 milliarder ha og dækker 30 % af klodens landareal. En tredjedel benyttes til produktion. Regnes årlig tilvækst som 10 m 3 per ha, kan der i produktionsskoven årligt høstes 12 milliarder m 3 (~ 6 milliarder ton ~ 114 EJ).  I 2005 var cirka 11 % af Danmarks areal dækket af skov. Tallet er steget konstant i 200 år, og det fortsætter. Folketinget besluttede i 1989 at Danmarks skovareal skal fordobles i løbet af en trægeneration. I løbet af 80-100 år skal skovlandskaber dække mellem 20 og 25 % af landarealet. I Sverige henter vi en stor del af vore trævarer. Dér er der 50 gange mere skov. Sverige har cirka 28 millioner ha skov. Det er 60 % af Sveriges samlede areal. Skovene er overvejende privatejede med mange familie-skovbrug. Også her vokser skoven med en årligt tilvækst på 100 millioner m 3 ...

Gå til Speakers Corners Oversigt   Kilde Link   Population Boom: Charting how we got to nearly 8 billion people Dec 1, 2021 Kurven viser udvikling af verdens befolkning siden landbruget opstod for ca. 12.000 år siden. Den anden landbrugsrevolution for 500 år siden med vekseldrift, kløver og roer skabte levegrundlag for endnu flere. Brug af fossil energi i landbruget fjernede begrænsninger i  produktionen og det fik for alvor befolkningstallet til at eksplodere. I min levetid er verdens befolkning firedoblet og kloden ”ømmer sig”. Selvom det er vores største problem, ser vore politikere ingen stemmer i at foreslå en løsning – endsige drøfte problemet. Tværtimod. Pæne mennesker taler endog om import af arbejdskraft, fordi vi mangler ”hænder”. ”Vorherre bevares”. ...

Gå til Speakers Corners Oversigt   Når forårets første skrukhøne stolt viste sig på gårdspladsen og præsenterede sine kyllinger, var der kun to ting, der kunne true dem. Det var gamle mis og kragen. Gamle mis fik reb om halsen og tøjret. Det var tydeligvis nedværdigende for den. Den var jo mor til hele gårdens bestand af katte. Den var også den eneste, der aldrig blev ramt af kattesyge, så gamle mis var værdifuld, men bundet blev den.  Se det kunne man ikke med kragen. Den holdt til højt oppe i de store skovtræer vest for gården. Den måtte skydes. Min far havde gevær hængende i gangen og patroner i skrivebordsskuffen. De blev fundet frem og kragen skudt. Eller blev den? Det er en meget klog fugl. Det bare syn af et gevær fik den til at lette. Far skød nok, men resultatet var tvivlsomt.  En særlig dag er vigtig at berette. Som gårdmand gik min far rigtig i seng efter middagsmaden - og fik en rigtig...

Gå til Speakers Corners Oversigt   Hønsene hjemme var af en særlig stor slags. Det var amerikanske Wyandotter - gode til æg, gode i suppegryden. Wyandotter er kendt som slagtehøne, men også som en stabil æglægger, også om vinteren. Vores var hvide. Skrukhøns kunne finde på at lægge æg i laden og så en dag møde op på gårdspladsen med et helt kuld. Hver dag samlede jeg æg ind. De fleste havde hønsene lagt i en reol med særlige redekasser, hvor æggene faldt gennem et hul i bunden og trillede hen ad en skrå slidske til i en opsamlingskasse. De var helt rene. Hønsene var fritgående og kunne finde på at lægge æg i laden og andre steder. De skulle findes og de var sjældent helt rene og måtte aftørres. Æggene lagde vi i kasser, der stod på ladet af en fjedervogn inde i vognhuset. Hver fjortende dag blev æggene afhentet af en ægbil og kørt til en ægcentral i Brønderslev. Her blev de gennemlyst et for et inden de blev pakket til salg. Vi blev trukket for æg med kyllinger i, så det v...

Gå til Speakers Corners Oversigt   Kornhøst. Når høsten nærmede sig, kiggede far hver dag på kernerne og mærkede på dem, hvor bløde de var. Når så tiden var inden tog han den først skår med le marken rundt, fordi selvbinderen klarede ikke yderkanterne så godt og den skulle også selv have plads til den første skår og til at vende. Forskåret rev vi så sammen med en tretandet trækratte og bandt i neg med en visk halm. Høst ca. 1948. Før vi fik den store belgier, Klaus, måtte vi have tre heste til selvbinderen. Den tredje hest lånte vi hos naboen, sognefogeden. Til gengæld høstede vi så for ham. Den tredje hest behøvede vi ikke, da vi fik Klaus; han var umådelig stærk, men godt nok doven. Selvbinderen klarede skårlægningen og kunne også samle neg og binde for dem med høstbindegarn. Den smed bare negene ud til siden. Dem gik vi så bagefter selvbinderen og samled...