Ræven & Ulven i Madkælderen

Som lille var det bedste, jeg vidste, at få far til at fortælle en historie. Denne her husker jeg særligt godt og jeg kan stadig "godte" mig over fortællingen om den listige ræv og den dumme ulv.

En dag, ulven kom forbi rævens sted, sad ræven og mæskede sig i det dejligste saltede flæsk. Den forlangte straks at ræven delte sit måltid med den. Det var ræven ikke meget for. Den vidste alt for godt, at dele med ulven, så tog ulven det hele.

Listigt svarede ræven. "Hvorfor dele? Der er meget mere, hvor det kommer fra". "Vis mig det", sagde ulven brysk.

"Følg mig" sagde ræven og så listede de afsted hen over markerne til en stor firlænget bondegård. De kom ind på gårdspladsen og ræven tog dem  hen til et kældervindue i rollingen. Vinduet  manglede en rude. "Se, nu hopper jeg ind genne vinduet og du følger bare efter", sagde ræven. Som sagt så gjort. Ræven hoppede ind gennem vinduet og ned i den store madkælder. Midt på gulvet stod saltkarret og bugnede med flæsk, for gården havde lige haft slagtedag.

"Her kan du se. Der er masser, hvor mit måltid kom fra. Tag nu for dig af retterne" sagde ræven.

De gav sig til at spise af det bugnende saltkar. Mens ulven sad og spiste, hoppede ræven af og til ud og ind af vinduet. "Hvad laver du? Hvorfor hopper du ud og ind af vinduet" spurgte ulven". "Jeg holder vagt. Jeg hopper ud og ind for at se, om der skulle komme nogen" svarede ræven, "Meget vel" svarede ulven og spiste videre.

Men se, ræven hoppede ikke ud og ind af vinduet for at holde vagt og for at se, om der skulle komme nogen. Nej, den listige ræv hoppede ud og ind af vinduet for at se til, at den ikke åd så meget, at maven blev for tyk til at komme igennem vinduet.

Gårdmandskonen må have hørt noget og åbnede kælderdøren ned til madkælderen. og hun havde en kost i hånden. Ræven sprang afsted og ud af vinduet. Ræven kunne sagtens komme igennem vinduet. Det havde den jo holdt øje med. Ulven have spist for meget og kom til at sidde fast i vinduet.

Mens ræven løb rask afsted mod skoven, måtte ulven blive. Den fik sig en så frygtelig dragt prygl af gårdmandskonen og hendes kost, at den aldrig vil glemme det.

---

I dag ved jeg, at fortællingen er hentet fra et  Eventyr af Brødrene Grimm. Det vidste jeg ikke dengang og det blev bare mere spændende, for far fortalte aldrig den samme historie på samme måde. Den blev ligesom gendigtet hver gang.