Skovbrug

Skoven vokser – når vi bruger papir

Skoven vokser – når vi bruger træpiller


Verdens skovareal blev af FAO i 2005 opgjort til 4 milliarder ha og dækker 30 % af klodens landareal. En tredjedel benyttes til produktion. Regnes årlig tilvækst som 10 m3 per ha, kan der i produktionsskoven årligt høstes 12 milliarder m3 (~ 6 milliarder ton ~ 114 EJ).

 I 2005 var cirka 11 % af Danmarks areal dækket af skov. Tallet er steget konstant i 200 år, og det fortsætter. Folketinget besluttede i 1989 at Danmarks skovareal skal fordobles i løbet af en trægeneration. I løbet af 80-100 år skal skovlandskaber dække mellem 20 og 25 % af landarealet.

I Sverige henter vi en stor del af vore trævarer. Dér er der 50 gange mere skov. Sverige har cirka 28 millioner ha skov. Det er 60 % af Sveriges samlede areal. Skovene er overvejende privatejede med mange familie-skovbrug. Også her vokser skoven med en årligt tilvækst på 100 millioner m3 træ og hugst udgør kun 80%. Den forventede stående vedmasse i Sverige vil i 2030 udgøre 3.400 millioner m3.

Det er ikke kun i Danmark og Sverige at skoven vokser. De europæiske skove vokser hvert år. 45 pct. af EU’s samlede areal er dækket af enten skov (39 pct.) eller anden træbevoksning (6 pct.). Europas skove vokser årligt med et areal, der er større end Fyn. Også i USA vokser skovene. Her optager  de 304 million ha og dækker en tredjedel af landarealet svarende til 8% af Verdens skovareal. De er dog på det seneste udfordret af befolkningstilvækst og tiltag til skovpleje er sat i værk i alle stater. 

Efterspørgsel på træ er drivkraften bag denne vækst. Mens anvendelse til papir har været dalende, driver internethandel fortsat forbruget af pap i vejret. Den helt store efterspørgsel forventes at vokse op i takt med brug af methanol som motorbrændstof. Methanolens energi kan hentes fra sol og vind, men dens kulstof skal en tid endnu hentes fra biomasse, det vil i praksis sige træpiller. 

Træpiller er blevet en gigantisk vare. Forbruget af træpiller voksede i Danmark til 3,2 mio. ton i 2018. Fra en global produktion på 5 millioner tons i 2005 er produktionen i 2018 vokset til knap 60 millioner tons og det fortsætter og bliver den største drivkraft bag skovrejsning.

Træpiller til brug i fremstilling af flydende ”grønt” motorbrændstof må kun fremstilles af træaffald og udtyndingstræ. Et certificeringssystem sikrer dette.

Den årlige tilvækst på 6 milliarder ton i verdens produktionsskove kan omsættes i en tilsvarende mængde methanol eller 1000 gange den mængde Mærsk efterspørger i 2030. Nu er der ikke tilgang til alt dette træ, men vi har også andre kilder. Således genererer Verden 2 milliarder ton Municipal Solid Waste (MSW) årligt. Det rækker, indtil vi kan hente kulstoffet lønsomt og direkte fra luften. Så kan vi lave methanolen af sol, luft og vand og intet andet.




Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Solafskærmning

Exodus

Vind og Sol