Befolkningseksplosion - og en løsning.

 

Kilde Link 
Population Boom: Charting how we got to nearly 8 billion people Dec 1, 2021

Kurven viser udvikling af verdens befolkning siden landbruget opstod for ca. 12.000 år siden. Den anden landbrugsrevolution for 500 år siden med vekseldrift, kløver og roer skabte levegrundlag for endnu flere. Brug af fossil energi i landbruget fjernede begrænsninger i  produktionen og det fik for alvor befolkningstallet til at eksplodere. I min levetid er verdens befolkning firedoblet og kloden ”ømmer sig”. Selvom det er vores største problem, ser vore politikere ingen stemmer i at foreslå en løsning – endsige drøfte problemet. Tværtimod. Pæne mennesker taler endog om import af arbejdskraft, fordi vi mangler ”hænder”. ”Vorherre bevares”.
Mindskning af verdens befolkning ved tre forskellige fertilitetsrater.
TFR=Total Fertility Rate as live birth per woman.

Kina forsøgte sig med et-barns-politik (TFR=1). Det var for rigoristisk. Mindre kan også gøre det. Med en fertilitets rate på TFR=1,3 som i Italien ville vi kunne nå bæredygtighed på et par hundrede år. Selv med en TFR=1,8 som i Danmark, vil det lette belastningen over tid. I Europa er fertilitetsraten på vej ned, men effekten neutraliseres af folkevandring presset af lande med høje TFR på helt op til 6 - Link. Skal vi have glæde af det og evne at vise vejen for andre, må vi også bremse folkevandringen.

Hvordan kan det være at et så stort problem ikke afhjælpes?

Ifølge FN's befolkningsfremskrivning frem til slutningen af århundredet topper befolkningen med 10-11 milliarder. Det er ikke bæredygtigt.  En bæredygtig befolkning er det antal, der kan leve i tusinde år uden at skade kloden og dens fauna. Den førindustrielle tid med dens en milliard mennesker er et godt bud på et mål, Verden burde enes om. En befolkning på den størrelse vil kunne ernæres af et landbrug drevet af fotosyntese alene uden brug af fossil energi.

Med en milliard mennesker kunne vi nøjes med en tredjedel af klodens landareal og få "råd" til at lade resten urørt.

I mangel af politisk vilje og evne forekommer rigelig og billig energi eneste acceptable middel til reduktion af TFR. Energi og velstand er nøje forbundne og det er utvivlsomt europæisk velstand, der har nedbragt TFR i vort område. Målet helliger midlet, så lad os gøre gode miner til slet spil og hægte os på den vestlige Verdens higen efter nye energiformer til løsning af en eksisterende klimakrise. 

Lad os giver Verden det, den har brug for - billigt brændstof i enorme mængder fremstillet af sol, luft og vand og intet andet - for det kan vi! Så får vi også styr på resten.

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Tørveskær

Billede
Vores nærmeste nabo hjemme på Søndersigen hed Pejstrup. Han boede alene i et jordløst hus,    var pensionist og levede af sin have. Han have mange bier og vi købte honning hos ham. Fandt vi en bisværm, sendte vi bud efter ham og han forstod sig på at indfange dem. Så kom de ned i et tomt bistade hos ham. Han viste mig hvorledes man kunne beskytte sig med bihat og røg og hvordan staderne skulle åbnes og tavlerne tages ud og slynges. Og så kunne han et trick, der øgede produktionen. Han satte en tallerken ud i haven med sukkervand til bierne. Honningen blev noget mere stift af det, men ingen vidste om det.  Det kunne hænde, honningen blev næste hvid. Så vidste jeg, at han havde været for hård med sukkervandet, men jeg sagde ingenting. Han forstod sig også på beskæring og engang imellem kom han og beskar vores frugttræer. Han kom også og sprøjtede mod skurv. Mor sendte mig ofte afsted for at hente særlige grønsager, hun ikke ha...
Læs mere

Høst

Billede
  Kornhøst. Når høsten nærmede sig, kiggede far hver dag på kernerne og mærkede på dem, hvor bløde de var. Når så tiden var inden tog han den først skår med le marken rundt, fordi selvbinderen klarede ikke yderkanterne så godt og den skulle også selv have plads til den første skår og til at vende. Forskåret rev vi så sammen med en tretandet trækratte og bandt i neg med en visk halm. Høst ca. 1948. Før vi fik den store belgier, Klaus, måtte vi have tre heste til selvbinderen. Den tredje hest lånte vi hos naboen, sognefogeden. Til gengæld høstede vi så for ham. Den tredje hest behøvede vi ikke, da vi fik Klaus; han var umådelig stærk, men godt nok doven. Selvbinderen klarede skårlægningen og kunne også samle neg og binde for dem med høstbindegarn. Den smed bare negene ud til siden. Dem gik vi så bagefter selvbinderen og samlede op og satte i traver, så kornet kunne tørre. Det skulle være hel tørt ellers kunne det selvantænde i laden. Vi måtte endelig ikke høste for sent eller lade ...
Læs mere