Vind og Sol

 

Vindmøller 

Fredag, marts 31, 2006 

Det er med vemod, at vi i dag har modtaget den sidste check fra Ejer Baunehøj Vindmøllelaug. Den er på 57.000 kr. og indeholder indtægt ved salg af vore to møller. For vore andele gav vi i 1988 94.500 kr. Umiddelbart ser det ud som vi har mistet penge, men tæller vi sammen de årlige udbetalinger fra salg af strøm bliver det over årene til 300.000 kr. Når så tilbagebetalingerne har været skattefrie, ser det hele fornuftigt ud.

Ud af 587 andele i alt fordelt på to vindmøller har vi haft 31 andele. På disse andele har vi i gennemsnit produceret 32.500 kWh årligt. Det har så rigeligt dækket vort forbrug af strøm og såmænd også energi til vores kørsel.

Solpaneler


Energiforbrug på Højdedraget siden huset blev bygget i 1961.
I 1969 topper energiforbruget med 63.000 kWh indkøbt energi i form af olie og strøm. Selv om olien var billig, bliver det for meget og vi får monteret radiatortermostater. Så kommer oliekrisen. Der installeres varmepumpe og efterhånden efterisoleres huset, der kommer solpaneler på taget og i år 2020 indkøbes kun 6.341 kWh el. Resten 5,718 kWh kommer fra vore solpaneler.

Med installation af varmepumpe i 1982 opsættes også separat måler for varmepumpen så selve forbrug til varme kan følges direkte. I årene 
  • 1982-2003 bliver det til 24.087 kWh/år. Det falder i etaper, så det i 
  • 2004-2006 er 20.225 kWh; 
  • 2007-2011 13.413 kWh; 
  • 2012-2014 9.959 kWh og senest 
  • 2015-2020 8.391 kWh. 
Det er renoveringen med efterisolering, der begynder i 2004, der gør udslaget.

År 2020 er også det år, hvor nettomåleordningen ophører. Indtil da blev alt overskudsstrøm for hele året trukket fra indgående strøm - måleren løb så at sige baglæns en sommerdag. Det gør den stadigvæk, men kun inden for en time. Det, der ikke er forbrugt indenfor en time, bliver afregnet, men til en lav pris.



Produktionen i den undersøgte periode på 12 måneder er højere end den gennemsnitlige årsproduktion. 




Batteridrift vil kun forøge egetforbrug lidt og vil ikke være lønsomt. 

2021

2021. Første hele kalenderår uden nettomåleordning.
  • Solpaneler: 39 stk., 49,8 m2, 6,73 kWpeak.
  • Solenergi produceret i gennemsnit over 7 år: 5.547 kWh/år
  • Solenergi produceret i 2021: 5.460 kWh.
  • Solgt til nettet: 3.654 kWh (67%) á 0,52 kr.
  • Egetforbrug: 1.839 kWh(33%) á 1,43 kr.
  • Værdi af solenergi til egetforbrug + salg: 4.507 kr.
  • Købt fra nettet: 9.953 kWh á 1,43 kr. = 14.233 kr.
  • I alt inkl. indkøbt + brugt solstrøm: 11.792 kWh
  • Forbrugt af varmepumpe: 7.781 kWh
  • Forbrugt til lys og andet: 4.011 kWh

Solenenergi produktion 2021

Solenenergi produktion 2015-2021






Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Solafskærmning

Exodus