Kragen

 Når forårets første skrukhøne stolt viste sig på gårdspladsen og præsenterede sine kyllinger, var der kun to ting, der kunne true dem. Det var gamle mis og kragen. Gamle mis fik reb om halsen og tøjret. Det var tydeligvis nedværdigende for den. Den var jo mor til hele gårdens bestand af katte. Den var også den eneste, der aldrig blev ramt af kattesyge, så gamle mis var værdifuld, men bundet blev den. 

Se det kunne man ikke med kragen. Den holdt til højt oppe i de store skovtræer vest for gården. Den måtte skydes. Min far havde gevær hængende i gangen og patroner i skrivebordsskuffen. De blev fundet frem og kragen skudt. Eller blev den? Det er en meget klog fugl. Det bare syn af et gevær fik den til at lette. Far skød nok, men resultatet var tvivlsomt. 

En særlig dag er vigtig at berette. Som gårdmand gik min far rigtig i seng efter middagsmaden - og fik en rigtig lur med amtstidende over hovedet som værn mod irriterende fluer. Når han efter sin blund stod op iført langærmet hvid undertrøje og langbenede hvide underbukser, var det bedste han vidste at stå en stund ved  det åbne vindue og skue udover markerne mod syd. 

Den dag, der berettes, ser han en krage i hegnet og det er kyllingetid, så han henter geværet, lader og lader skuddet gå gennem det åbne vindue - og minsandten om ikke kragen falder død på græsplænen. Det var bare ikke kragen i hegnet, men en helt anden krage, der på ulyksalig vis var fløjet lige ind i kugleregnen. 

Den beretning blev aldrig glemt og er blevet fortalt og fortalt, igen og igen og min mor glemte heller aldrig det krudtsvedne vindue.