Verden genererer 2,01 milliarder tons kommunalt fast affald årligt, hvoraf
mindst en tredjedel - ekstremt konservativt - ikke håndteres på en miljømæssig
sikker måde.
Link.
På verdensplan bliver det meste affald i øjeblikket dumpet. Omkring en
tredjedel deponeres på en eller anden form for losseplads. Næsten ingenting
finder ny anvendelse. En stor del ender i verdenshavene og giver ophobning
af unedbrydeligt plast.
Kun lønsom anvendelse kan give et økonomisk incitament til indsamling og
behandling. En sådan anvendelse øjnes i et forudsigeligt voldsomt behov for
biogent kulstof til nye bæredygtige energiformer.
Formlen for methanol er CH3OH med en MOL-vægt på 32 g, hvoraf
kulstoffet udgør de 12 g - en tredjedel. I bæredygtig methanol - såkaldt
"grøn" methanol - skal dette kulstof komme fra biogen eller aerogen kilde, det
vil sige fra biomasse (såsom MSW og træpiller) eller direkte fra luften. Det
sidste går der lidt tid inden vi mestrer.
Lønsom anvendelse af MSW som biogen kulstofkilde til fremstilling af
fremtidens grønne motorbrændstof giver os et håb om at ende en af vor tids
plager - plastic i verdenshavene - for ikke at nævne et omsiggribende
affaldsorteringsvanvid.
Fremgangsmåde OxyFuel.
Høst af solenergi som elektricitet bruges til spaltning af vand i ilt
(O2) og brint (H2). I stedet for som nu, at lade ilten
gå til spilde, er det oplagt at bruge den til forbrænding af MSW. Med ilt i
stedet for luft bliver røggassen ren og MSW's kulstof vindes som koncentreret
kuldioxid (CO2). Det er dét, vi skal bruge sammen med brinten for
at lave methanol. CO2 + H2 > CH3OH. Med
ren ilt kan MSW afbrændes ved meget høj temperatur - ideelt for fremstilling
af overhedet damp, der kan drive en turbine, så også MSW's energi kan
genvindes som strøm.
OxyFuel har været anvendt i glasindustrien og andre steder med behov for høje
temperaturer. Strøm fra vind og sol er meget ujævn. OxyFuel med dampturbine
kan udjævne strømmen og samtidig levere kuldioxid til methanolprocessen.
Fremgangsmåde CLR.
OxyFuel kedler er ikke meget anderledes end andre kedler og de er ikke
kræsne. De tager det hele, det værste bras. Anderledes er det med de
raffinerede hightech CLR-kedler. Chemical Looping Reforming (CLR) kræver et
ensartet granulært brændsel. Det er næppe alt MSW, der kan benyttes. Hvordan
får vi MSW findelt og pelleteret eller granuleret, så det kan bruges i de nye
kedler? Vi ved at med træpiller går det. Vi kan starte CLR-kedlen op på
træpiller og forsøgsvis fodre den med MSW-piller, indtil vi får lært at
granulere affaldet. Det bør kunne lade sig gøre, men vi er ikke så langt
endnu.
Hvorfor så bøvle med CLR?
Med CLR henter vi ikke ilten til forbrændingen fra luft eller fra ren ilt, men
fra et jernilte - trivielt kaldet rust.
(1) Det granulerede brændstof og rustpellets, ferrioxyd Fe2O3 blandes;
varmes i en fluid bed og afgiver ren koncentreret kuldioxid.
(2) "Asken" - nu med ferrooxyd FeO - befugtes med vand og afgiver ren og
koncentreret brint.
(3) "Rusten"- ferroferrioxyd Fe3O4 - må geniltes. Det sker med
almindelig luft.
De tre reaktioner køres om og om igen. Der tabes lidt jern undervejs som
må efterfyldes; ellers kører fabrikken som illustreret i denne video:
Klik og højreklik for at vælge sløjfe m.m.
Ret beset behøver vi ikke andet. Processen giver kuldioxid og brint - alt vi
behøver for at lave methanol. Eneste problem med det er, at der ikke er
biomasse nok til alle og alt. Derfor må vi gang med sol og vind og vi må
trække kulstoffet ud af luften. Det kan vi godt, men vi har lidt at lære før
det er sådan, vi gør det.
Kommentarer
Send en kommentar